Det kan du tro. Det koster en rund 20'er ekstra, hvis du skal have en cykel eller en barnevogn med i taxaen.

Oplys ved bestilling, hvad du skal have med, så sender vi en vogn, som har plads til det. Chaufføren skal nok sørge for, at din cykel/barnevogn spændes ordentligt fast under kørslen.

Alle, der kører med taxa, skal anvende sikkerhedssele.

Chaufføren har ansvaret for, at passagerer under 15 år er forsvarligt fastspændt. Passagerer over 15 år har selv ansvaret for at bruge sele.

I taxaer er det ikke et krav, at børn under tre år skal spændes fast i særligt udstyr, medmindre det findes i taxaen. Hvis barnet er fyldt tre år, skal det være spændt fast i den almindelige sele og sidde på bagsædet.

Alle passagerer, som er mindre end 135 cm høje, skal sidde på bagsædet under kørslen.

Medbringer du selv en autostol eller en selepude, hjælper chaufføren naturligvis med at montere den i vognen. 

Ja, din firbenede ven og andre mindre kæledyr er velkomne, så længe de ikke griser taxaen til.

Vi anbefaler altid, at du oplyser, at du har hund med, når du bestiller, så sender vi en egnet vogn til dig.

Førerhunde og servicehunde må altid medtages. Dog har enkelte vognførere allergi og kan på den baggrund afvise at køre med pelsdyr. Til gengæld kan vognføreren altid være behjælpelig med at fremskaffe en anden vogn.

Så hurtigt som overhovedet muligt.

Normalt går der gennemsnitligt mindre end 5 minutter, fra taxaen bestilles, til den er fremme hos dig.

Når vi har travlt, kan der være ventetid på en taxa. Kundecenteret forsøger altid at oplyse det, når der er ventetid på vogne, men der vil altid være en vis usikkerhed forbundet hermed.  

Vi gør, hvad vi kan for at være præcise, men der kan altid opstå forsinkelser på grund af forhold, vi ikke er herrer over. Det er dit ansvar at bestille taxaen i så god tid, at det er muligt at nå rettidigt frem.

Fortæl os at du skal nå et tog, en bus eller en færge. Hvis du fortæller hvilken afgang, du skal nå, kan vi anbefale, hvornår taxaen skal hente dig, så du er fremme i god tid.

 

Glemte ting af værdi, f.eks. telefoner, nøgler, ure, smykker, tasker m.v. indleveres til politiets hittegodskontor, så snart vognføreren har mulighed for det.

Om du rejser alene eller i en samlet flok på op til otte personer, så har vi en bil, der passer. Vi transporterer både dig og din cykel, dine kufferter, din trompet og din tandbørste. 

Fortæl os, hvor mange I er, og hvad I skal have plads til i bilen, så sender vi en vogn, som kan klare opgaven.

Almindelig vogn
I en almindelig taxa er der plads til fire passagerer og fire almindelige kufferter. I en stationcar er der plads til samme antal passagerer – men mere bagage.

Stor vogn
Vi har store vogne, som kan rumme op til otte personer. Fortæl os, hvor mange I er og hvor meget bagage I har med. Så finder vi en bil, der passer til jeres behov. 

Liftvogn
Liftvogne er store biler, som er velegnede til transport af kørestolsbrugere. I en liftvogn er der plads maksimalt otte personer, hvoraf de to kan sidde i kørestol. Derudover er der plads til bagage.

Det kan man ikke svare entydigt på, for prisen beregnes ud fra antallet af kørte kilometer, og den afhænger desuden af, hvilken tid på døgnet, du kører. Vi har lavet nogle priseksempler, som kan hjælpe dig med at beregne prisen her.

Ja, men kun hvis du skal bruge en taxa i mere end tre timer, eller hvis du skal køres mere end 100 kilometer, eller hvis aftalen gælder flere ture.

For at få en fast pris skal der indgås en skriftlig aftale om dette med Taxa.
 
Derfor er det en god idé at kontakte vores salgsafdeling på telefon 50 88 76 00 eller på salg@horsens-taxa.dk for at høre mere om kørsel til fast pris.

Vores biler tager imod de fleste gængse betalingsmidler. Det vil sige, at ud over kontanter og Dankort, så kan du også betale med Eurocard, Diners, American Express, Visa Elektron, Mastercard, Visa og Mastercard.

Taxas administration tilbyder desuden egne kreditkort og taxaboner til erhvervskunder og offentlige institutioner.

Chaufføren kan før turens start sikre sig, at kunden kan betale for turen. Dette gøres dog normalt kun i forbindelse med længere ture.

Vi forsøger at være der, hvor kunderne er, men det er ikke alle steder, vi må holde og søge hyre. Derfor stiller kommunen nogle holdepladser til rådighed for taxa, så vi kan nå hurtigt frem, hvor der er behov. 

Når der er travlt, kan det være svært at få en vogn ved bestilling, og her findes der et par opsamlingspladser i centrum, hvor taxaer hele tiden kører forbi og samler folk op efter tur.

Her vil det normalt vil være muligt at få en taxa:

  • Horsens Banegård
  • Teatertorvet
  • Torvet

Se en oversigt over opsamlingsstederne her.

Vi bestræber os på at være til stede dér, hvor der er brug for os, og når der er brug for os. Dog er er tidspunkter, hvor efterspørgslen efter taxaer er så stor, at vi ikke kan følge med.

Nytårsaften er vi fx nødt til at lukke ned for forudbestillinger på vogne, som ønskes til efter kl. 22.00. 

Vores app lukker automatisk ned for bestillinger, når der er rigtig mange i kø til en vogn. Vi ønsker at levere den bedste service, og via appen kan vi ikke oplyse dig om ventetider m.v. Det kan vi kun telefonisk, og derfor anbefaler vi, at du ringer til vores kundecenter på 75 50 30 00, når der er rigtig travlt.

 Her er der et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil køres hjem af os, når der er travlt:

  • Hav tålmodighed
  • Ring i god tid, når du skal bruge en vogn, for du skal være forberedt på ventetid.
  • Oplys dit navn og nummer og hold øje med din telefon. Vi ringer, når vi er på vej.
  • Bliv på det sted, du har bestilt vognen til og vær klar, når vi kommer.
  • Afbestil vognen, hvis du finder en anden løsning.
  • Er du i midtbyen, så opsøg vores opsamlingspladser ved Banegården, Teatertorvet eller Torvet. Du kan se dem her.

Vi er hurtige ved telefonerne. Den gennemsnitlige ventetid i vores telefonsluse er på 30 sekunder. Dog er der tidspunkter på dagen, hvor vi har rigtig travlt, og telefonkøen er længere. 

Hvis du ikke gider hænge i røret, så bestil eller forudbestil via vores app. Det er hurtigt og nemt, og så kan du følge vognens vej til dig, så snart turen er accepteret af en ledig vogn.

 

Står du med en vigtig pakke med medicin, reservedele, prøver eller andet, som skal hurtigt frem, så kan vi også hjælpe her. Ring til vores kundecenter og hør hvordan: + 45 75 50 30 00

Nej. Ifølge loven skal alle ture fordeles ligeligt mellem selskabets vogne, og det vil derfor ikke være muligt at bede om et specifikt bilmærke.

Ja. Chaufføren har ret til at sikre sig, at du kan betale for turen, inden Chaufføren starter.

Det kan vedkommende fx gøre ved, at køre dit betalingskort gennem terminalen for at undersøge om der er dækning på kortet.

Naturligvis. Hvis du ønsker en vogn med selepude, skal du blot oplyse det, når du bestiller vognen.

Vi har også vogne med autostol, men vi anbefaler, at du tager barnets egen med, hvis I har en.

Der er mange forskellige størrelser, tilpasset barnets højde og vægt, og vognen har ikke nødvendigvis en autostol, der passer dit barn.

Husk at oplyse, om din autostol har isofix.

 

Hvis du har bestilt vognen til ankomst hurtigst muligt, så må taxameteret sættes i gang, så snart chaufføren ankommer på adressen, hvis vedkommende vel at mærke forinden har fået kontakt til dig ved at ringe på døren eller ved øjenkontakt.

Hvis du har bestilt taxaen til ankomst på et bestemt tidspunkt, så må taxameteret ikke startes før dette tidspunkt, medmindre du er klar før tid og ønsker at køre.

Er du ikke klar til det aftalte tidspunkt, er chaufføren berettiget til betaling for ventetiden og må derfor gerne starte taxameteret.

Måske har du været ude for, at en chauffør først starter taxameteret, i det øjeblik du sætter dig ind i bilen. Du har i givet fald været heldig og kan glæde dig over en flink og tålmodig chauffør. Men du kan ikke forvente, at den næste gør det samme.

Selvfølgelig kan du det. Fortæl medarbejderen på kundecenteret om situationen, så chaufføren er klar over, hvad det drejer sig om.

Så skal vi nok få dig hurtigt og sikkert frem til fødegangen. 

Hvad kan vi hjælpe med?
Fandt du ikke hvad du søgte? Skriv til os grøn pil